finansøkonom
fakta om uddannelsen

Projektopgave med Jyske Bank

 

 

Spændende, motiverende og meget positivt ... var responsen fra finansøkonomstuderende efter samarbejdet med Jyske Bank og undervisere om et meget praksisnært projekt.

 

Et spændende projekt opstod da underviser Bjarne Warming Jensen havde en snak med en tidligere studerende fra EASV - som i dag er ansat hos Jyske Bank i Esbjerg.
"Som et erhvervsakademi med tæt kontakt til erhvervslivet har vi tidligere samarbejdet med banker m.m. om praksisnære projekter, men det er første gang vi har Jyske Bank i et projektarbejde," udtaler Bjarne Warming Jensen.

Med lidt hjælp fra en tidligere studerende fik vi etableret en god kontakt til Michael Toft fra Jyske Banks erhvervsafdelingen. "Det er første gang vi har været involveret i et projekt som dette, men da vi kun har rigtige gode erfaringer med finansøkonomer i praktik, så var vi hurtige til at give positiv respons på forespørgslen fra akademiet," udtaler Michael Toft, Jyske Bank.

 

Samarbejde om et skuffeprojekt

At antallet af danskere der vælger at lease frem for at købe, er steget markant de sidste år. Helt nye tal fra Brancheorganisationen Leasing og Finans viser, at der blev privatleaset 1.557 personbiler i årets første tre måneder. Dermed er 2011 startede langt bedre end første kvartal 2010, hvor der blev privatleaset 1.242 personbiler. Dvs. vi står med en markedsvækst på hele 25 procent.
Jyske Banks erfaringer med privatleasing i Vestjylland er relative få, hvorfor et nærmere studie af, hvordan banken kunne indtræde dette vækstmarked, ville være værdifuldt.

 

 

Opgaven til de studerende blev derfor, at undersøge markedet for privatleasing af biler i Vestjylland - og med hypotesen, at vestjyderne er sværere at overtale til privatleasing end det øvrige Danmark.



Michael Toft fra Jyske Bank har fået fremlagt undersøgelserne fra 5 grupper af studerende og havde som en overraskelse til de studerende, valgt de bedste ud som også fik overrakt div. præmier.

 

Vinderne blev:

 

Finans 1A > Palle Kaus, André Larsen, Kristian Jørgensen og Jette Kunstmann

Finans 1B > Jesper Nielsen, Jesper Kristensen, Jens Ikast og Morten Bøje

 

"Det har været sjovt og lærerigt, at deltage i projektet som studerende. Det virkelighedsnære giver ekstra motivation" Palle Kaus.

"At finde problemstillinger i det arbejdsliv vi skal ud i næste år, er super. Det er langt sjovere, og vi håber jo alle at have givet banken et positivt indtryk, så vi bliver husket ved jobsamtalen - virkelig godt! " Jesper.

 

Se vores forslag til Jyske Bank

 

 

"Resultaterne af de undersøgelser der er foretaget er meget værdifulde for os i det fremtidige arbejde med billeasing i Vestjylland. Derudover tager vi et sociale ansvar ved at videregive praktisk erfaring til fremtidens arbejdskraft. Erfaringerne fra samarbejdet med EASV har været meget positive, hvorfor vi også fremover gerne står til rådighed overfor den erfaringsudveksling der foregår" , udtaler Michael Toft.

 

 

Esbjerg

Sp. Kirkevej 103 | 6700 Esbjerg | Tlf + 45 7613 3200 | mail vest@Opdater venligst din browser!easv.dk

Sønderborg

Ørstedsgade 53 | 6400 Sønderborg | Tlf + 45 7412 4141 | mail syd@Opdater venligst din browser!easv.dk