12.04.2024
EASV-studerende hylder praktikvirksomheder – og omvendt
Praktikophold er en væsentlig del af samtlige videregående uddannelser på Erhvervsakademi SydVest (EASV), og det er traditionelt noget, de studerende sætter stor pris på. Derfor hylder EASV hvert år de virksomheder, som i høj grad bidrager til at uddanne fremtidens arbejdskraft. Det sker blandt andet ved at kåre Årets EASV Praktik, en pris som de studerende kan indstille deres praktiksteder til som tak for at være en del af deres læring.