innovatorium

Fire fysiske labs for fremtidens industri med specielt fokus på kreativitet, innovation, design thinking, prototyping & new business.

innovatorium

Vi har hørt det før, at innovation er vejen frem for Danmark. I Esbjerg taler vi ikke bare om det - her gør vi det i praksis!

HVAD ER INNOVATORIUM? Innovatorium er et laboratorium for teknisk og designmæssig innovation med beliggenhed på Erhvervsakademi SydVest i Esbjerg. Innovatorium er en fysisk innovationsfabrik, hvor hele innovationsprocessen er synlig fra start til slut. Innovationsprocessen opdeles i 4 forskellige, men sammenhængende rum, således at man kan se innovationer tage form i de forskellige rum.
Innovatoriet eller innovationsfabrikken har fokus på både kreativitet, innovation management, idé- og design, prototyping og new business.

Formålet med Innovatoriet er, at skabe innovationsmiljøer, som skaber vekselvirkning mellem teori og praksis og udvikler innovationskompetencer i tæt samspil med faget og faglige kompetencer. 

 

HVORFOR INNOVATORIUM? Begrebet innovation betyder ikke meget isoleret set. Skabelsen af innovation og herigennem vækst kræver samarbejde, viden, læring og ikke mindst øvelse. Hos National Innovation Center har vi arbejdet med innovation i mere end 7 år, og har mange gode erfaringer/cases med innovation der virker.

Vores største kompetence ligger i viden om innovation, og vi ser os selv som eksperter i selve innovationsprocessen.
At innovation er en proces der kan læres, er udgangspunktet for vores Innovatorium. Systematikken opleves, når man bevidst og struktureret bevæger sig fra det kreative lab, til det innovative og til det tekniske lab for til sidst at ende i den entreprenante lab.

Som frontløber inden for innovative undervisningsformer kan vi se en fordel i at skabe en fysisk innovationscampus, som kan bidrage til Danmarks vækst.

Vi ser et stort potentiale for at kunne producere morgendagens unge innovatører/vækstvirksomheder, og står med glæde i spidsen for en udbredelse af konceptet.


Helene Pedersen
Videncenterleder
National Innovation Center

 

Dyk ned i de fire labs som udgør vores Innovatorium

 

 

Vi har valgt, at støtte dette innovative tiltag:

 

 

 




 

 

Støt op

 

1. Sponsorere en Præ-Iværksætterboks
- Vækstiværksætterne tilbydes et mobilt kontor med gratis iværksætterrådgivning og tilbud om at anvende Innovatoriet ved udviklilngen af det gode forretningskoncept, og dette helt gratis - da sponsorerer støtter op.


 - Præ-Iværksætterboks med logo 2-årig periode kr. 15.000,-

 

2. VidensPartner
- Få adgang til viden og ny forskning som VidensPartner.
Som VidensPartner har I gratis adgang til Innovatoriet, et udviklingsnetværk og meget mere...

- Forhør nærmere

 

 


Vi ser en innovationsfabrik - som meget velkommen

Det Obelske Familiefond støtter nyt Innovatorium på Erhvervsakademi Sydvest! Uddannelse og nye innovative kræfter bliver styrket i Esbjerg, når der oprettes et nyt Innovatorium eller Innovationsfabrik på Erhvervsakademi Sydvest. Hermed vil Semco Maritime også kunne håbe på nye innovative medarbejdere til styrkelse af vores forretning.

"Ved Semco Maritime er vi meget glade for, at Det Obelske Familiefond, og dermed indirekte vores ejer C.W. Obel, har valgt at støtte uddannelserne og de innovative tiltag i Esbjerg-området. Herved kan man virkelig se, at det nytter at være del af en stor dansk koncern, og ikke mindst at det overskud vi generer i Semco Maritime, bidrager positivt til vores lokalområde", siger Allan Thomsen, der har været medvirkende til at Erhvervsakademi Sydvest fik mulighed for at søge støtte ved Det Obelske Familiefond.

De 200.000,- Erhvervsakademi Sydvest har fået tilskud vil hjælpe godt til, når de mange ideer til det nye Innovatorium skal føres ud i livet.
Semco Maritime A/S - Project Engineer Allan Thomsen

 

”Som en innovativ servicevirksomhed ser vi mange potentialer i et innovationshus i Esbjerg. Udvikling og viden er en vigtig forudsætning for vækst – specielt i Vestjylland. Udover at huset vil være et synligt trækplaster, vil vi kunne drage nytte af hus i form af projektsamarbejde med studerende eller afholdelse af interne kurser i inspirerende omgivelser.”
Skadeservice Danmark A/S Direktør – COO, John F. Lindquist


"Vanetænkning er noget, vi alle ligger under for. Det gør, at vi ofte tager hul på arbejdsopgaverne fra samme vinkel hver gang. Derfor ser jeg meget gerne, at netop vores region får mulighed for at tænke ud af boksen. Som en mindre internationalproduktionsvirksomhed med ca 45 ansatte, kan jeg kun støtte op omkring projektet."
Ellegaard A/S Direktør Lars Steen Pedersen


”Intertisement ApS arbejder med at producere visualiseringsteknologi til større danske kunder inden for bl.a. møbelbranchen. Vi har et udmærket samarbejde med universiteterne i Esbjerg, men kunne godt bruge et laboratorium, hvor vi kunne afprøve nogle af vores projekter sammen med studerende og også gerne forskere. Først og fremmest er det dog i vores generelle interesse på sigt at kunne ansætte medarbejdere, der gennem deres studier har fået mere praktisk erfaring med konkrete projekter, frem for den ofte meget teoretiske undervisning, der foregår på uddannelserne. Der kan jeg se en klar styrke ved Innovatorium.”

Intertisement ApS, Direktør Kim Bleshøj Nielsen  

 

”Esbjerg Erhvervsudvikling støtter fuldt ud projektet Innovatorium som dels kan være med til at skabe fremtidens innovative medarbejdere dels være med til at bygge bro mellem erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner i regionen. Esbjerg Erhvervsudvikling vil, hvis projektet gennemføres, markedsføre tilbuddet til vore 852 medlemmer i Esbjerg regionen”
Esbjerg Erhvervsudvikling, Erhvervschef Kristian Bendix Drejer


”Esbjerg Campus har gennem vores samarbejde, der startede i 2005 udmærket sig ved at være et af de områder i landet med det stærkeste potentiale af entreprenante studerende. Vel og mærket ikke målt på antal men på kvaliteter som vedholdenhed, risikovillighed og passion. Det er min overbevisning at Innovatorium vil kunne tiltrække mange af disse unge iværksættere og at de med hjælp fra dygtige erhvervsfolk vil kunne skabe nye stærke iværksættevirksomheder”
IDEA Entrepreneurship Center, Direktør Ivan Tyrsted


”Esbjerg har en stor underskov af mindre produktionsvirksomheder, der producerer til offshoreindustrien. Innovatorium vil kunne blive en løftestang for nogle af disse virksomheder som nok har idéerne, men ikke videnressourcerne til at føre dem ud i livet. Innovatorium er et spændende projekt, som rigtigt tilrettelagt kan imødekomme de mindre offshorevirksomheders behov for videnbaseret produktudvikling”.
Danperform.com, Direktør Sigurdur Blondahl



”Jeg støtter projektet INNOVATORIUM og ser frem til at stedet bliver en del af den store campusudvidelse som kommer løbet af de næste år”.

University of Southern Denmark, prorektor Flemming Just



”Som en udviklingsorienteret IT-virksomhed inden for offshorebranchen vil det være hensigtsmæssigt, hvis vi nemmere kunne komme i kontakt med de studerende, specielt på IT-uddannelserne i byen. Som jeg opfatter Innovatorium vil stedet give mulighed for at erhvervsvirksomheder placerer nyskabende projekter i huset. Dette vil være attraktivt for os at kunne få afprøvet ideer sammen med studerende. Dels for at afprøve de lidt vildere idéer, dels for at kunne rekruttere studerende, der viser de kompetencer som vi har brug for”.

Virtual Lab ApS, Direktør Karsten Brogaard



”Sagt ligeud, så har vi ofte mødt muren, når vi har henvendt os til uddannelsesinstitutionerne. Vi har brug for en drive-in, hvor vi kan komme og holde et møde og så gå i gang. Det er vigtigt, at Innovatorium bemandes med nogle, der har foden inde på universiteterne og kan skaffe de rigtige studerende. I så fald vil vi bruge stedet. Jeg kunne også forestille mig at holde et internt innovationsseminar på stedet”
Eliteweb ApS, IT-iværksætter/direktør Clark Birkelund 



”Jeg støtter op om Innovatorium. I fiskeindustrien er der behov for produktudvikling som aldrig før. Vi skal for at bevare konkurrencekraften hele tiden innovere, derfor er det vigtigt at vores kommende medarbejdere har kompetencer til at arbejde målrettet med produktudvikling og markedsføring."
www.freshfish.is, CEO Ingvar Jonsson



”For vores uddannelser som produktionsteknolog, bygningskonstruktør, teknisk manager etc. er Innovatorium med dens prototypeværksted mere need-to-have end nice-to-have! De studerende bygger i dag deres prototyper, bygningskonstruktioner m.m. med pap og hobbykniv. Det lægger i sig selv begrænsninger for hvor langt de kan komme med deres projekter.”

Idea House Esbjerg, projektleder & adjunkt Ulrik Blom

 

Esbjerg

Sp. Kirkevej 103 | 6700 Esbjerg | Tlf + 45 7613 3200 | mail vest@Opdater venligst din browser!easv.dk

Sønderborg

Ørstedsgade 53 | 6400 Sønderborg | Tlf + 45 7412 4141 | mail syd@Opdater venligst din browser!easv.dk