Idea House Esbjerg

KURSUS: ENTREPRENØRSKABSPROCESSEN
Skabelsen af innovation og herigennem vækst kræver samarbejde, viden, læring og ikke mindst øvelse. Og netop disse fokuspunkter har vi sat i spil med et nyt kursusforløb, hvor innovationsprocessen skal opleves i praksis, når deltagerne bevidst og struktureret føres gennem processen FYSISK.
At innovation er en proces, der kan læres, er udgangspunktet for dette kursus. Systematikken opleves, når du bevæger dig fra det kreative lab, til det innovative og til det tekniske lab for til sidst at ende i det entreprenante lab.
Det faglige formål med projektet er at afprøve en ny didaktisk og pædagogisk tilgang til at give unge på deres videregående uddannelser kompetencer og ny viden om hele innovationsprocessen. Kurset indeholder entreprenørskab som et integreret element i innovationsprocessens sidste lab, hvor der primært er fokus på skabelsen af nye vækstentreprenører. Herunder sekundært intraprenørielle elementer i form en metode-/værktøjskasse som deltagerne kan tage med sig i deres fremtidige job i eksisterende virksomheder.
Gennem processen udfordres deltagerne til tværfagligt samarbejde, at være nysgerrige, open minded og videnskabende samt at søge efter nye forretningsidéer.
- Målet med kurset er at give deltagerne en videregående teoretisk og praktisk viden om innovationsprocessen, og herunder konkrete redskaber/metoder til at varetage ledelse/styring af processen på en mere bevidst måde i praksis.

Kurset starter i CREATIVITY LAB som er innovationsprocessens 1. step. Dette lab/rum appellerer til uformel brainstorming og kreativ idéudvikling. Deltagerne skal have kendskab til alle de elementer, der stiller barrierer for, at kreativet frit kan blomstre.

Næste step er INNOVATION LAB - som er et lab/rum med plads til læring, analyse og opbygning af ny viden. Dette step har fokus på udvikling af idéer, læring og skabelse af ny viden i tværfaglige teams samt ledelse af innovationskultur. I dette rum skal vi have plads til alle mulige og umulige inspirationskilder samt metoder og værktøjer til idéudvikling. Det kan være med inspiration fra antropologernes metoder, open innovation m.m.

Tech lab er det næste rum med plads til visualiering af de gode idéer. Dvs. et teknisk laboratorium, hvor vi har fokus på innovation via design thinking, modullering og test. Deltagerne har adgang til div. materialer/værktøj, som træ, pap, sav, lim, boremaskine, software til 3D modellering, kamera/video samt andre modelleringsmaterialer.

Det sidste rum, hvori kurset afsluttes, er et fysisk væksthus, også kaldt BizLab, hvor der primært er fokus på skabelsen af nye vækstentreprenører for dem, der har fundet guldægget. Herunder sekundært intraprenørielle elementer i form af en metode-/værktøjskasse som de studerende kan tage med sig i deres fremtidige job i eksisterende virksomheder.
Kurset afsluttes med en HBDI-profil, som er team/ledelsesværktøj samt et stærkt dialog værktøj.
Se filmen hvor studerende på de videregående uddannelser på hhv. ERHVERVSAKADEMI SYDVEST ESBJERG samt AALBORG UNIVERSITET ESBJERG gennemgår i processen.
Esbjerg
Sp. Kirkevej 103 | 6700 Esbjerg | Tlf + 45 7613 3200 | mail vest@easv.dkSønderborg
Ørstedsgade 53 | 6400 Sønderborg | Tlf + 45 7412 4141 | mail syd@easv.dk