Kurser i Innovation & Iværksætteri

Målgruppe
Kurset henvender sig til alle, der hurtigt ønsker at blive i stand til at udtrykke sig på et basalt kinesisk, så man kan klare sig i en snæver vending alene i den kinesiske hverdag og ved sociale kontakter til kollegaer og andre kinesere, man typisk møder i sin dagligdag.
Kurset er beregnet for nybegyndere eller lidt øvede og man starter helt fra bunden med udtale, ordforråd, lidt grammatik, høflige fraser og dagligdags vendinger, så man hurtigt kommer i gang med at tale kinesisk.
Undervisningen vil veksle mellem klasseundervisning af både vore kinesiske samt danske medarbejdere samt foredrag fra erhvervslivet.
Underviseren
Undervisningen varetages af kinesiskfødte og dansktalende Shuang Zhao Winkel, Cand. Merc. i international afsætning og HD i regnskab, med flere års undervisningserfaringer inden for kinesisk sprog og kultur. Kurset afvikles af vores samarbejdspartner Ribe Handelsskole.
Tid & pris
Kurset kan sammensættes efter behov - ring/mail derfor for nærmere oplysninger til Søren Haahr på shj@easv.dk eller på tlf. 4177 5701.

Slovenia June/July Learn to innovate in Global Business

KURSUS: ENTREPRENØRSKABS-PROCESSEN
Skabelsen af innovation og herigennem vækst kræver samarbejde, viden, læring og ikke mindst øvelse. Og netop disse fokuspunkter har vi sat i spil med et nyt kursusforløb, hvor innovationsprocessen skal opleves i praksis, når deltagerne bevidst og struktureret føres gennem processen FYSISK.
At innovation er en proces, der kan læres, er udgangspunktet for dette kursus. Systematikken opleves, når du bevæger dig fra det kreative lab, til det innovative og til det tekniske lab for til sidst at ende i det entreprenante lab.
Det faglige formål med projektet er at afprøve en ny didaktisk og pædagogisk tilgang til at give unge på deres videregående uddannelser kompetencer og ny viden om hele innovationsprocessen. Kurset indeholder entreprenørskab som et integreret element i innovationsprocessens sidste lab, hvor der primært er fokus på skabelsen af nye vækstentreprenører. Herunder sekundært intraprenørielle elementer i form en metode-/værktøjskasse som deltagerne kan tage med sig i deres fremtidige job i eksisterende virksomheder.
Gennem processen udfordres deltagerne til tværfagligt samarbejde, at være nysgerrige, open minded og videnskabende samt at søge efter nye forretningsidéer.
- Målet med kurset er at give deltagerne en videregående teoretisk og praktisk viden om innovationsprocessen, og herunder konkrete redskaber/metoder til at varetage ledelse/styring af processen på en mere bevidst måde i praksis.
Læs mere om kurset
Esbjerg
Sp. Kirkevej 103 | 6700 Esbjerg | Tlf + 45 7613 3200 | mail vest@easv.dkSønderborg
Ørstedsgade 53 | 6400 Sønderborg | Tlf + 45 7412 4141 | mail syd@easv.dk