Spillet er spillet af over 4000 folkeskoleelever siden august 2009
Byg din egen miljørigtige by
Green City er et underholdende og lærerigt computerspil om alternativ energi og som henvender sig til elever i 8. og 9. klasse i folkeskolen. Spillet kan også anvendes på gymnasiet og htx.
I spillet er du en igangsætter, som skal skabe en grøn by ved at lave de bedste investeringer i grøn teknologi. Gennem denne proces opnår du viden om de forskellige alternative energikilder og deres tekniske og økonomiske fordele og ulemper. Til slut har du skabt din egen helt grønne og skønne by – Green City!
Spillet opfylder følgende trinmål:
Fysik og kemi i 8. klasse: Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund
Samfundsfag i 8. og 9. klasse: Menneske og natur
Geografi 8 og 9. klasse: Naturgrundlaget og dets udnyttelse
Spillet er GRATIS og kan downloades her.
Spillet er udviklet i samarbejde med Young Enterprise og Innology - Center of Innovation

"Computerspillet Green City giver de unge indblik i, hvor mange forskellige interesser og hensyn der skal tages, når man laver miljøpolitik i et samfund i rivende udvikling. Og jeg er glad for at vinderstrategien i spillet er bæredygtig vækst, hvor der i den rigtige balance investeres i job uddannelse, boliger og ikke mindst alternativ energi og andre miljømæssige tiltag. Det er sådan set den samme vej, Danmark er slået ind på," siger
klima- og energiminister Connie Hedegaard.
Esbjerg
Sp. Kirkevej 103 | 6700 Esbjerg | Tlf + 45 7613 3200 | mail vest@easv.dkSønderborg
Grundtvigs Allé 88 | 6400 Sønderborg | Tlf + 45 7412 4141 | mail syd@easv.dk