Har I en udfordring?
Jeres virksomhed/organisation kan få løst et skuffeprojekt, få ny viden og en hjælpende hånd ved at etablere et praktiksamarbejde med en studerende under videregående uddannelse på Erhvervsakademi SydVest i Esbjerg og Sønderborg.
Gratis
Et vidensamarbejde med en eller flere studerende er et gratis tilbud til jeres virksomhed/organisation. I har mulighed for at møde nye kompetencer, som vil gøre det lettere at rekruttere de rette medarbejdere i fremtiden.
Et samarbejde med erhvervslivet giver akademiets studerende mulighed for at afprøve deres kompetencer allerede i studietiden.
Flere praktikmodeller
Der er mulighed for at vælge mellem 3 nedenstående praktikmodeller.

Det mest almindelige og mest kendte praktikforløb er kendetegnet ved, at de studerende i perioden sidder i virksomheden og deltager i virksomhedens dagligdag.
Denne model har vi valgt at kalde arbejdspladspraktik.

Projektorienteret praktik er et projektforløb, hvor din virksomhed samarbejder med en eller flere studerende - evt. på tværs af uddannelserne, om løsningen af en konkret opgave, som I definerer i fællesskab. Med denne model er der ikke lagt op til, at de studerende nødvendigvis skal være fysisk tilstede i virksomheden hver dag. Derimod kan samarbejdet foregå i form af løbende møder og briefing over mailen.

Denne model lægger op til, at en eller flere studerende - evt. på tværs af uddannelserne, løser en konkret opgave for Jer. Opgaven skal være af innovativ karakter, og praktikstedet er i akademiets videncenter for innovation.
Med denne model er der ikke lagt op til, at de studerende skal være fysisk tilstede i virksomheden. Derimod foregår samarbejdet i form af løbende møder og briefing over mailen.
Interesseret?
Har din virksomhed interesse i en praktikant og/eller et projektsamarbejde med vore studerende, så kontakt Jesper Ottosen tel. 7613 3200 eller mail.

Hvad siger virksomheden ja til?
Begge parter skal have noget ud af vidensamarbejdet. Derfor er det vigtigt, at både I og den studerende er klædt godt på fra start. Arbejdsopgaverne aftaler I i fællesskab inden starten af forløbet. Her fastlægges også opholdets varighed, arbejdstider, forventninger osv. I introducerer den studerende for virksomheden og vejleder undervejs. De studerende er knyttet til en underviser/praktikvejleder fra akademiet. Det er en person, I som praktikværter kan sparre med.
Afhængig af praktikformen stiller I evt. arbejdsplads til rådighed.
Hvornår og hvor lang tid?
Praktikperioden begynder typisk i januar eller august og varer knap 3 måneder (Bygningskonstruktør 6 måneder). Praktikperioden udgør den afsluttende del af studiet.
> VIP videnpartnerskab
Esbjerg
Sp. Kirkevej 103 | 6700 Esbjerg | Tlf + 45 7613 3200 | mail vest@easv.dkSønderborg
Grundtvigs Allé 88 | 6400 Sønderborg | Tlf + 45 7412 4141 | mail syd@easv.dk