– og han har allerede taget første skridt som studerende på Bygningskonstruktør på EASV i Esbjerg og studenterrepræsentant i bestyrelsen.
Når man møder Rasmus Frøding Vejrup på Campus Esbjerg, fornemmer man hurtigt, at han ikke er bange for at tage ansvar og engagere sig i noget større. Til daglig læser han til bygningskonstruktør på Erhvervsakademi SydVest (EASV) – men han har også tidligere på året sat sig ved bordet, hvor strategiske beslutninger træffes: Som ny Esbjerg-repræsentant for studerende i bestyrelsen.
”Jeg ønskede at udfordre mig selv og samtidig få en dybere indsigt i virksomhedsledelse og strategi,” fortæller Rasmus. ”Det virkede som en spændende mulighed for at udvikle mig fagligt og personligt – og en værdifuld chance for at få erfaring med bestyrelsesarbejde og beslutningsprocesser på strategisk niveau.”
I rollen som studenterrepræsentant ønsker han at bringe de studerendes perspektiv i spil og give stemme til deres oplevelser og ønsker.
”Som studerende oplever vi akademiet indefra hver dag – vi ved, hvad der fungerer, og hvor der kan være plads til forbedringer. Det perspektiv kan supplere det øvrige bestyrelsesarbejde og være med til at styrke beslutninger, der vedrører vores uddannelsesmiljø.”
”Det bedste ved uddannelsen er helt klart den praksisnære undervisning. Projekterne vi arbejder med, er både udfordrende og virkelighedsnære – og det motiverer mig, at vi udvikler løsninger, der skal leve op til lovgivning, lokalplaner og BR18.”
Rasmus Frøding VejrupStuderende og bestyrelsesmedlem
Et studie, der bygger på virkeligheden
Rasmus er i gang med 2. år på bygningskonstruktøruddannelsen, og det er især én ting, han fremhæver, når han skal sætte ord på, hvad der gør studiet særligt:
”Det bedste ved uddannelsen er helt klart den praksisnære undervisning. Projekterne vi arbejder med, er både udfordrende og virkelighedsnære – og det motiverer mig, at vi udvikler løsninger, der skal leve op til lovgivning, lokalplaner og BR18 (byggeloven og bygningsreglementet).”
Derudover nævner han både dygtige undervisere og spændende byggepladsbesøg som noget, der er med til at styrke helhedsforståelsen for, hvordan man som bygningskonstruktør skaber rammerne for andres liv og arbejde.
Tip! Hvis du allerede er studerende på EASV og har input eller spørgsmål om forholdene på din uddannelse – fx undervisning, trivsel eller studiemiljø – så tag fat i Rasmus, som er din studenterrepræsentant. Du kan skrive til ham på din EASV-mail.
Bygningskonstruktør
Læs om uddannelsen