Om os Ledige stillinger
EASV søger underviser og koordinator til uddannelsen Cybersikkerhed i Esbjerg

EASV søger underviser og koordinator til uddannelsen Cybersikkerhed i Esbjerg

19.08.2025

Kan du lære fra dig, bruge dine kompetencer, dit engagement og din erfaring til at gøre studerende til dygtige cybersikkerhedseksperter? Så er det dig, vi søger til en spændende stilling på Erhvervsakademi SydVest.

Vi forventer at du:

  • Har en stærk IT-profil med brede kompetencer indenfor cybersikkerhed
  • Kan vejlede de studerende ved projekter
  • Er en holdspiller, som forstår at samarbejde med andre dygtige kollegaer i de faglige teams på EASV
  • Er uddannet datalog/cand.scient/master/bachelor eller tilsvarende indenfor IT-området
  • Har relevant erhvervserfaring fra IT-branchen

Vi tilbyder:

  • En rummelig og foranderlig organisation, der arbejder efter enanerkendende organisationskultur og har et uformelt og udviklende miljø, som stiller krav til medarbejdernes lyst og evne til at arbejde i teams og tage medansvar i den daglige drift
  • Et spændende og udviklende job med mange menneskelige relationer
  • En arbejdsplads i konstant bevægelse med plads til kreativitet og engagement
  • Faglig og pædagogisk efteruddannelse
  • Et job med stor frihed under ansvar

Tiltrædelse:

Tiltrædelse den 1. november 2025 eller efter aftale.

Du bliver ansat på overenskomstmæssige vilkår, jf. aftale med Finansministeriet med udgangspunkt i Ny løn. Løn- og ansættelses-vilkår aftales ved ansættelsen.

Alle interesserede, uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, der har de fornødne kvalifikationer, opfordres til at søge.

Ansøgning:

Din ansøgning og CV sendes til job-it@easv.dk, mærket “Underviser i cybersikkerhed”. Uddannelsesbeviser og andre personlige dokumenter skal ikke medsendes.

Vi behandler ansøgningerne løbende.

Sidste ansøgningsfrist er den 21. september 2025

Ønsker du uddybende informationer vedr. stillingens faglige indhold kan du kontakte uddannelseschef Stig Salskov Iversen på tlf. 4177 5751 eller uddannelsesdirektør Anne-Mette Tønnesen på tlf 41775702.