EASV hedder nu Syddansk Erhvervsakademi
Læs mere
Om os Ledige stillinger
SEA søger en koordinator og underviser til uddannelsen i cybersikkerhed i Esbjerg

SEA søger en koordinator og underviser til uddannelsen i cybersikkerhed i Esbjerg

19.12.2025

SEA - Syddansk Erhvervsakademi søger en koordinator og underviser til professionsbacheloruddannelsen i cybersikkerhed i Esbjerg

Kan du lære fra dig, bruge dine kompetencer, dit engagement og din erfaring til at gøre studerende til dygtige cybersikkerhedseksperter?

Vi forventer at du:
• Har en stærk IT-profil med brede kompetencer indenfor cybersikkerhed
• Kan vejlede de studerende ved projekter
• Er en holdspiller som forstår at samarbejde med andre dygtige kollegaer i de faglige teams på SEA
• Er uddannet datalog/cand.scient/master/bachelor eller tilsvarende indenfor IT området
• Har relevant erhvervserfaring fra IT-branchen

Vi tilbyder:
• En rummelig og foranderlig organisation, der arbejder efter en anerkendende organisationskultur og har et uformelt og udviklende miljø, som stiller krav til medarbejdernes lyst og evne til at arbejde i teams og tage medansvar i den daglige drift
• Et spændende og udviklende job med mange menneskelige relationer
• En arbejdsplads i konstant bevægelse med plads til kreativitet og engagement
• Faglig og pædagogisk efteruddannelse
• Et job med stor frihed under ansvar

Tiltrædelse:
Tiltrædelse den 1. april 2026 eller efter aftale. Du bliver ansat på overenskomstmæssige vilkår, jf. aftale med Finansministeriet med udgangspunkt i Ny løn. Løn- og ansættelsesvilkår aftales ved ansættelsen. Alle interesserede, uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, der har de fornødne kvalifikationer, opfordres til at søge.

Ansøgning:
Din ansøgning og CV sendes til job-it@easv.dk, mærket  “Cybersikkerhed ”. Uddannelsesbeviser og andre personlige dokumenter skal ikke
medsendes. Vi behandler ansøgningerne løbende. Sidste ansøgningsfrist er den 15. februar 2026. Ønsker du uddybende informationer vedr. stillingens faglige indhold kan du kontakte uddannelseschef Stig Salskov Iversen på tlf. 41775751 eller Uddannelsesdirektør Anne-Mette Tønnesen på tlf 41775702.