Om os Ledige stillinger
Uddannelsessekretær til campus i Esbjerg

Uddannelsessekretær til campus i Esbjerg

12.11.2021

Erhvervsakademi SydVest i Esbjerg søger en administrativ medarbejder til studieadministrationen. Du vil indgå i et team på 12 administrative medarbejdere. Erhvervsakademi SydVest er en videregående uddannelsesinstitution i Esbjerg og Sønderborg.

Opgaver:

Du kommer til at arbejde med administrative opgaver og processer i et dynamisk internationalt miljø, hvor ikke to dage er ens, det vil sige:

  • oprettelse og vedligeholdelse af informationer i det studieadministrative
    system SIS
  • indrapportering til ministeriet
  • eksamensplanlægning og afvikling af eksamen i Wiseflow
  • administration og udsendelse af beviser
  • SU vejledning samt håndtering af specialpædagogisk støtte
  • i samarbejde med den øvrige studieadministration varetage daglige ad-hoc opgaver
  • samarbejde med undervisere og studerende om praktiske og administrative opgaver
  • optag af nye studerende, herunder vejledning.

Måske har du gode IT kompetencer og vil gerne bruge nogle af dine kræfter på implementering af robotter og det arbejde, der ligger deri.

Vi forventer, at du:

  • har en kontoruddannelse, akademisk uddannelse eller anden relevant uddannelse
  • er fortrolig med mange og skiftende IT systemer samt har interesse og flair for IT
  • behersker dansk og engelsk i skrift og tale
  • er omhyggelig, pålidelig og tager ansvar, for at opgaverne bliver løst
  • kan arbejde selvstændigt og har gode samarbejdsevner
  • trives med en skiftende arbejdsrytme og mange bolde i luften
  • er kendetegnet ved godt humør og er serviceminded

Vi tilbyder:

En rummelig og foranderlig organisation, der arbejder efter en anerkendende organisationskultur og har et uformelt og udviklende miljø, som stiller krav til medarbejdernes lyst og evne til at arbejde i teams og tage medansvar i den daglige drift. En arbejdsplads i konstant bevægelse med plads til kreativitet og engagement.

Tiltrædelse:

Den 1. februar 2022. Hvis muligt gerne før. 

Du bliver ansat på overenskomstmæssige vilkår, jf. aftale med Finansministeriet med udgangspunkt i Ny løn. Løn- og ansættelsesvilkår aftales ved ansættelsen. Stillingen er på 37 timer. Alle interesserede, uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, der har de fornødne kvalifikationer, opfordres til at søge. Ansættelse er betinget af, at der foreligger tilfredsstillende straffeattest ved indgåelse af ansættelseskontrakt.

Ansøgning:

Din ansøgning og CV sendes til job-adm@easv.dk mærket “studiesekretær”. Uddannelsesbeviser og andre personlige dokumenter skal ikke medsendes.

Ønskes uddybende informationer vedr. stillingens indhold kan ressourcedirektør Lisbeth Sevelius Ljungstrøm kontaktes på tlf. 4177 5704 eller lsl@easv.dk

Sidste ansøgningsfrist er den 6. december 2021.

Ansøgningerne bliver behandlet løbende.