Husk datoen: den 28. juli kan I (endelig) finde ud af, om I er blevet optaget på drømmeuddannelsen.
Den 28. juli er datoen, hvor I vil modtage svar på jeres ansøgninger i kvote 1 til vores videregående uddannelser her på Erhvervsakademi SydVest. I modtager svar via E-boks, hvis I har et dansk CPR-nummer. Hvis I ikke har et dansk CPR-nummer, modtager I svar via mail.
Afslag: Hvis du ikke opfylder vores adgangskrav, modtager du svaret fra os. Hvis du opfylder adgangskravene, men ikke er blevet optaget på nogen uddannelse, modtager du svaret fra KOT.
Den 28. juli vil vores studievejleder, Karsten Skov Rasmussen, sidde klar til at hjælpe og guide jer, hvis I skulle have spørgsmål eller brug for assistance vedrørende jeres optagelsesbrev. I er mere end velkomne til at kontakte ham, og han vil gøre sit bedste for at besvare alle jeres henvendelser.
Tip! Her på EASV.dk vil der den 28. juli desuden være mulighed for at tjekke, om der eventuelt er ledige pladser på nogle af vores uddannelser.
Se alle uddannelser ved EASV
KLIK HER