Optaget ved Erhvervsakademi SydVest (EASV) viser i 2025 et samlet fald på 3 % sammenlignet med 2024. Faldet skyldes primært et 9 % dyk i optag via Den Koordinerede Tilmelding (KOT), mens antallet af studerende på top-up-uddannelser stiger markant med 27 %.
Optaget fordeler sig forskelligt på EASV’s lokationer:
– I Esbjerg ses et samlet fald på 3 %
– Tønder går tilbage fra 6 til 5 optagne
– Sønderborg oplever en mindre stigning på 3 %
Udsving på tværs af fagområder
Der er store forskelle mellem fagområderne.
Finans og service går samlet frem med 2 %, mens Salg & Marketing stiger med 6 %, især drevet af top-up-optag. IT & Medier går frem med 4 %, og Design oplever en top-up-stigning på 12 %.
Byggeri & Teknologi falder samlet set med 27 %, selvom bygningskonstruktøruddannelsen slår rekord. Flere tekniske uddannelser har dog igen i år været nødt til at lukke pga. for få ansøgere.
– Vi kan ikke både have rekordoptag om vinteren og forvente det samme om sommeren. Vinteroptaget er steget 25 % siden sidste år og er tredoblet over to år. Vi ser et skifte i søgemønstre og tilpasser os naturligvis, siger rektor Henrik Larsen.
– Vi kan ikke både have rekordoptag om vinteren og forvente det samme om sommeren. Vinteroptaget er steget 25 % siden sidste år og er tredoblet over to år. Vi ser et skifte i søgemønstre og tilpasser os naturligvis.
Henrik LarsenRektor
Han glæder sig over fremgang på finans-, IT- og designuddannelserne – men lægger ikke skjul på, at det er en udfordring, at interessen for flere tekniske uddannelser er så lav, at de må lukkes.
– Det ærgrer os, for vi vil jo gerne forsyne branchen med kvalificeret arbejdskraft. Men det er desværre en tendens, vi også ser nationalt. Færre søger den tekniske vej, og det kan på sigt få betydning for den grønne omstilling, siger Henrik Larsen.
Han understreger dog, at EASV samlet set står stærkt:
– Vi er tilfredse. Vi har stadig et solidt optag og ser gode takter i de områder, hvor arbejdsmarkedet efterspørger kompetencer. Vi har fokus på udvikling – både fagligt og geografisk – og håber, at endnu flere får øjnene op for vores muligheder i fx Tønder og Sønderborg.
Hovedtal fra KOT
I Den Koordinerede Tilmeldings (KOT) ‘Hovedtal’ findes oplysning om antallet af årets ansøgere, antal ansøgninger, antal optagne og adgangskvotienter. Bemærk, at erhvervsakademiets top-up-uddannelser ikke er talt med i nedenstående opgørelser.
Se tallene for 2025 her
Se tallene for 2024 her
Opgørelsen fra EASV
Herunder ser du sammentællingen foretaget af Erhvervsakademi SydVest. EA står for erhvervsakademiuddannelse.
EASV total | 2025 | 2024 | |
KOT-optagne | 481 | 527 | -9% |
Top-up | 142 | 112 | +27% |
I alt | 623 | 639 | -3% |