Sommerdimission 2025: Rektors tale

Dimissionstale juni 2025 

Kære dimittender 

I dag markerer vi, at I krydser målstregen efter flere års indsats. Det er en stor dag – for jer, for jeres familier og for os på Erhvervsakademi SydVest. Stort tillykke! 

Dagen i dag markerer også forandringer for jer. I går nu ud i en ny verden. Den ”virkelige verden” som nogen – efter min opfattelse – helt fejlagtigt kalder det. For det skulle jo betyde, at I har brugt de sidste år af jeres liv i en uvirkelig verden. Og intet kunne jo være mere forkert. I har jo netop på et erhvervsakademi som vores forberedt jer på jeres kommende arbejdsliv. På jeres karriere. Jeres teoretiske fundament er allerede brugt i praksis i jeres praktiktid og undervejs har i mødt ”virkeligheden” i form af gæsteforelæsninger og virksomhedsbesøg. På byggepladsen. I banken. På fabrikken eller kontoret. 

På vej ud i den anden verden – som jeg foretrækker at kalde det, vil jeg tillade mig at give jer et par få ord med på vejen. Ord der måske ikke vedrører jeres faglighed indenfor finans, markedsføring, it eller produktion. Men mere generelle tanker om kultur, sang og netop de blødere værdiers betydning. 

Derfor mine damer og herrer, starter vi med noget af det mest danske der findes: Højskolesangbogen. Jeg skal skåne jer for at begynde synge – det vil ikke være godt for nogen overhovedet – men højskolesangbogen har siden 1888 været en kulturbærer i det danske samfund. Selvfølgelig fordi den har medvirket til at skabe fællesskaber omkring netop sangen. At synge er noget der samler. Det var f.eks. det danskerne kunne samles om under besættelsen fra 1940 til 1945, og i en nyere tid lærte mange en vis Philip Faber at kende under corana-pandemien i 2020 og 2021. Da var vi sammen om sangen – hver for sig.

Højskolesangbogen er mere end en sangbog. Den er også en historiebog, der gennem sine 19 udgaver fortæller om et Danmark – og en verden – i konstant forandring. Om værdier, der både består og forandres. 

Allerede i 1894 kom de første udenlandske sange med, og siden har man – med få undtagelser – insisteret på at blande danske og internationale stemmer. Fra begyndelsen har der været plads til udsyn og inspiration fra den store verden. 

De i alt 601 sange i den nyeste udgave – og de 18 tidligere – fortæller tilsammen vores fælles historie gennem de seneste 130 år. 

Og selv om Grundtvig himself stadig har flest titler med i bogen, har der gennem tiden været plads til eksempelvis Kim Larsen, Shubidua og Nephew. Suppleret med Bob Dylan, John Lennon og Klaus Meine.  

Klaus hvem? – siger I måske.  

Lad mig hjælpe jer lidt. Klaus Meine er oprindelig fra Hannover og født i 1946. Barn af efter-krigstiden og på det tidspunkt stod det helt sikkert ikke skrevet, at en tysk sang på engelsk skulle med i den fineste danske sangbog. 

I august 1989 optrådte Klaus Meine med sit band på en Musik-fredsfestival – det hed det altså den gang – i Moskva. I øvrigt sammen med Ozzy Ozborne og Bon Jovi. 

Klaus Meine blev så inspireret af festivalen og de nye tider i det daværende Sovjetunionen – og måske også lidt af førnævnte Bob Dylan – at han gik hjem og skrev en sang om en person der gik ned mod Gorky Park og lyttede til vindenes forandring.  

Så er de fleste af jer nok på sporet af, at Klaus Meine er forsanger i rockbandet Scorpions, og sangen i højskolesangbogen er selvfølgelig ”Wind of Change”. En sang der i 1990 ramte førstepladsen i 11 lande og er blandt de mest solgte singler i verden.  

En verden hvor forandringens vinde ikke blæser i samme retning som i 1989. Desværre. For hvor der dengang var frihed, optimisme og medvind i verden, er vindretningen i dag næsten blevet til modvind, og den frihed og den demokratiske samfundsmodel, vi har advokeret for igennem generationer, er under pres. Klaus Meine kunne ikke skrive sangen på samme måde i dag.  

At jeg giver jer ord med om optimisme, forandring og frihed, kan måske godt virke som dårlig timing fra min side i den nuværende verdenssituation. Men I skal huske, kære dimittender, at det er i modvind, man viser sin sande karakter og – sidst men ikke mindst – vinden vender altid igen. Selv herovre vest på. Og selv om der på verdens store cykelsti ikke er medvind i øjeblikket, så er I jo alle de flotte eksempler på, at selv i modvinden opnås der resultater, der giver jer og jeres generation håb, tro og muligheder i fremtiden. 

Måske er den uddannelsesudfordring I nu har klaret, ikke helt så episk som en såkaldt Musik-fredsfestival var det i 1989. Men der er alt mulig grund til at anerkende jer for at have gennemført – nogle vil måske endda sige overlevet – mange lektioner, utallige gruppeprojekter og eksaminer. I har kæmpet jer igennem, og står nu med ret til både ros og anerkendelse fra mig. Fra jeres undervisere og jeres omgivelser. I er måske ikke Scorpions, men I fortjener den samme hyldest som dem. 

I dag står vi så her i Esbjerg ligesom Scorpions med “Wind of Change”, på tærsklen til en ny æra for jer.  Vi har alle sammen fløjtet med på den ikoniske melodi, og nu er det jeres tur til at fløjte jeres egen vej ud i verden. 

Undervejs gik alt måske ikke som I drømte om. Underviserne var urimelige; laptop’en kunne ikke få kontakt til skærmen under jeres fremlæggelse eller – måske næsten i værste fald: I tabte i beerpong til en af underviserne. 

Men det er jo netop sådanne oplevelser, som gør at I forhåbentlig tænker positivt tilbage på jeres studietid senere i livet. 

Så når I nu træder ud i verden, husk at tage jeres humor med jer. Livet er fyldt med uforudsigelige øjeblikke, og det er jeres evne til at grine af dem, der vil hjælpe jer med at navigere gennem dem. Som Scorpions synger: “Take me to the magic of the moment on a glory night.” Find magien i de små øjeblikke, og lad dem inspirere jer til at fortsætte med at stræbe efter jeres drømme. Jeres drømme – ikke andres drømme. 

Og husk så, at selvom I nu er færdige her på Erhvervsakademi SydVest, er læring en livslang rejse.  

Vær nysgerrige, vær modige, og vær åbne for de muligheder, der kommer jeres vej. Som en vis person engang sagde: “Succes er ikke enden, fiasko er ikke fatalt: Det er modet til at fortsætte, der tæller.”  

 Jeg håber I vil tage de ord med jer; jeg håber I vil bevare modet og optimismen og jeg håber, at I vælger netop den karriere og den livsvej, der bringer jer smilende, syngende og fløjtene gennem livet. 

Kære dimittender: Rigtig hjertelig tillykke med jeres velfortjente eksamen. God vind fremover – og forhåbentlig på gensyn en gang i fremtiden. Og næste gang I hører Scorpions i radioen eller jeres musiktjeneste, så håber jeg, at I ikke bare vil tænke på en park i Moskva, hvor vinden blæser i træerne, men også jeres tid her på EASV.  

Tak.