Om os Nyheder
Vinterdimission 2025 på Campus Esbjerg

Vinterdimission 2025 på Campus Esbjerg

27.01.2025

Fredag d. 24. januar 2025 dannede Erhvervsakademi SydVest (EASV) i Esbjerg rammen om en festlig dimission, hvor mere end 220 gæster var samlet for at fejre de nyuddannede dimittender.

I sin dimissionstale satte rektor Henrik Larsen ord på den rejse, dimittenderne har været igennem, og hvad der venter dem fremover. Han anerkendte deres store indsats og opfordrede dem til at tage aktiv del i de mange forandringer, der præger både erhvervslivet og samfundet. Bæredygtighed var også et centralt tema i talen, hvor han opfordrede dimittenderne til at bruge deres faglige kompetencer til at gøre en forskel.

“Bæredygtighed er ikke længere blot et modeord – det er en nødvendighed. Uanset om I arbejder inden for byggeteknik, IT eller markedsføring, har I en vigtig rolle i at skabe klimavenlige løsninger,” sagde han og tilføjede til slut: “”Gå ud i verden med mod og beslutsomhed. Jeres rejse er kun lige begyndt.”

Efter ceremonien blev der skålet i bobler, og gæsterne nød en lækker anretning. Til sidst åbnede fredagsbaren, hvor dimittender og nuværende studerende kunne fejre dagen sammen.

EASV ønsker alle dimittender et stort tillykke og held og lykke med jeres fremtidige karrierer! Husk, at I kan se og downloade alle billeder fra jeres dimission på vores flickr.

 

Se vores efter- og videreuddannelser:

Besøg SmartAcademy.dk