Kvote 2 er for dig, der gerne vil bedømmes på andet end dine karakter. Og nu nærmer ansøgningsfristen sig!
Fristen for at ansøge via kvote 2 nærmer sig, og i 2025 falder den på en lidt usædvanlig dag – nemlig lørdag den 15. marts kl. 12.
Det betyder, at hvis du har spørgsmål til din ansøgning, bør du ikke vente til sidste øjeblik med at tage kontakt. Vi anbefaler, at du allerede nu sørger for at have styr på din ansøgning og de dokumenter, du skal bruge, så du undgår stress og eventuelle tekniske problemer i sidste øjeblik.
Vi sidder dog klar på mail lørdag formiddag
Selvom fristen falder på en lørdag, kan du stadig få hjælp. Hvis du har spørgsmål på dagen, kan du kontakte os på optag@easv.dk i tidsrummet kl. 08-12, hvor vi sidder klar til at besvare dine henvendelser.
Hvis du ikke når ansøgningsfristen
Hvis du af en eller anden grund ikke når ansøgningsfristen d. 15. marts 2025 kl. 12, så er du velkommen til at kontakte os på optag@easv.dk. Har du andre spørgsmål? Tøv ikke med at kontakte os – vi er her for at hjælpe dig godt på vej mod din fremtid!
Se alle uddannelser på Erhvervsakademi SydVest
Klik her