Nu er det snart tid til at se frem mod en ny og spændende studiestart ved Erhvervsakademi Sydvest (EASV). Her er de vigtigste datoer, du skal kende nu!
Herunder er de officielle datoer vedrørende studiestarten efter sommerferien 2025, så både dig, der er nuværende og dig, der er kommende studerende kan planlægge studie og fritid på bedste vis, når vi snakker det akademiske år 2025/2026.
Sørg for at markere følgende datoer i din kalender:
Den 28. juli: Svar om optagelse
Den 28. juli får du svar på nemStudie om du er optaget på en af de videregående uddannelser, du har søgt. Du får ét svar på dine ansøgninger. Den 28. juli sidder vores Optagelsesteam klar hele dagen til at svare på dine spørgsmål.
Ca. den 11. august: Opstart for vores nuværende studerende
For de studerende, der allerede er en del af EASV-familien, vil studieåret starte den 11. august. Vi ser frem til at byde jer alle velkommen tilbage og ønsker jer et godt semester.
Den 27. august: Opstart for nye studerende på uddannelser med fysisk fremmøde
For alle de nye studerende, der er klar til at begynde deres uddannelsesrejse på EASV, vil studiestarten finde sted den 26. august. Vi glæder os til at byde jer velkommen til EASV-fællesskabet.
Den 26. august: Opstart for nye onlinestuderende
På EASV prioriterer vi fleksibilitet og tilgængelighed i vores uddannelser. Derfor har vi dedikeret den 27. august til opstarten af vores nye onlinestuderende og top-up-uddannelser. Vi ser frem til at byde jer velkommen til EASV’s (digitale) læringsmiljø og sikre, at I får en kvalitetsuddannelse.
Tip! Vi anbefaler, at du kontakter EASV’s studievejledning, hvis du har spørgsmål eller har brug for vejledning i forhold til din studieplanlægning.