Om os Nyheder
Vinder af Årets EASV Praktik 2023

Vinder af Årets EASV Praktik 2023

24.04.2023

Tillykke til Simone Pihl Eriksen fra uddannelsen Bygningskonstruktør i Esbjerg, der er vinderen af Årets EASV Praktik for sit fremragende praktikophold hos Sweco Architects.

Nu skal Simone til København og dyste i den nationale konkurrence om 10.000 kr. som vinder af Årets Erhvervsakademipraktik, sponsoreret af HK. Det er også muligt at vinde Publikumsprisen, sponsoreret af Teknisk Landsforbund, på 5.000 kr. eller Juryens specialpris, sponsoreret af Teknisk Landsforbund, på 5.000 kr. Spændende!

Der skal også lyde et stort tillykke med nomineringen til Årets EASV Praktik til:

Jasmin Toufic Mohamad fra uddannelsen Designteknolog i Sønderborg, som var i praktik hos Kompagniet af 1991 (tv. på fotoet). Tina Tut fra uddannelsen Serviceøkonom i Esbjerg, som var i praktik hos A Place To Hotels, hvor hun i øvrigt siden er blevet ansat (th. på fotoet).

Tak til alle tre virksomheder for at deltage og bakke op om arrangementet og de unge talenter. En sidste tak skal lyde til Karsten Rieder, direktør for Business Esbjerg, som sad med i dommerjuryen og stillede gode spørgsmål til alle tre nominerede.

Bestyrelsesformand for EASV, Johanne Gregersen i selskab med Årets EASV Praktikant, bygningskonstruktørstuderende, Simone Pihl Eriksen, og hendes praktikvejleder, Christian Straarup, der er projektleder og projekteringsleder for praktikvirksomheden Sweco Architects.