Om os Nyheder
Vinterdimittender 2024 fra EASV i Esbjerg

Vinterdimittender 2024 fra EASV i Esbjerg

29.01.2024

Tillykke til vinterens dimittender fra Erhvervsakademi Sydvest (EASV) i Esbjerg. Find linket til billeder fra ceremonien her eller besøg vores Flickr.


Erhvervsakademi Sydvest (EASV) i Esbjerg fejrede den 26. januar 2024 vinterens dimittender.

I sin tale lød det bl.a. således fra EASV’s rektor, Henrik Larsen:

“Kære dimittender.  I dag fejrer vi, at I har gennemført jeres uddannelse. Et mål er nået, og nu venter der nye mål forude. Arbejds- og karrieremæssige mål i det erhvervsliv som lige nu efterspørger jeres kompetencer som aldrig før. Et erhvervsliv der lokalt her i Esbjerg og i vores del af Danmark og Europa er under forandring…

“… Mulighederne er nærmest bedre end nogensinde før jer, så se bredt ud og find den vej, der passer jer bedst. Og vær så altid opmærksom på de muligheder, der dukker op undervejs. Muligheder der måske ligger lidt udenfor jeres komfortzone eller foretrukne karrierevej…”


Tak til EASV’s bestyrelsesformand Johanne Gregersen for at være en del af den festlige begivenhed.

En særlig tak skal lyde til til HK Sydjylland, som uddelte Fanebærer-prisen til Michelle Ringkøbing.

Ligeledes går en stor tak til Konstruktørforeningen, som tildelte Konstruktørernes Dimittendpris til Markus S. Kjelde.

Hele arrangementet blev gjort endnu mere mindeværdigt takket være alle gæster, der deltog både eftermiddag og aften og var med til at fejre de unge talenter.

Vi ønsker endnu engang alle dimittender tillykke og ser frem til at følge jeres fortsatte succes.

Tip: Alle fotografens billeder fra fejringen kan findes på følgende link: EASV Flickr-galleri.

Se alle uddannelser ved EASV i Esbjerg:

KLIK HER