Uddannelsen design og business er en overbygningsuddannelse som kombinerer design med businessforståelse og business med designforståelse med det formål at uddanne medarbejdere til mode- og livsstilsbranchen som har kompetencer til at arbejde tværfagligt med forståelse for virksomheders arbejdsgange og bæredygtige virksomhedskoncepter.
På Erhvervsakademi SydVest udbyder vi specialet Brand Management & Design under studieretningen Marketing, som fokuserer på konceptudvikling, management og strategi.
Du lærer at arbejde med brands med det formål at udvikle innovative koncepter og produkter.
Vi tager udgangspunkt i virksomheders strategi og arbejder med forretningsrettede strategiske og praktiske processer og design ud fra en branding- og marketingorienteret tilgang.
Undervisning og litteratur kan være engelsksproget.