Uddannelsen som multimediedesigner uddanner dig til at opbygge og vedligeholde hjemmesider fra start til slut. Du vil desuden opbygge færdigheder i planlægning, gennemførsel og efterbehandling af alsidige medieproduktioner, herunder både film- og billedredigering.
Gennem de 2 år, som uddannelsen varer, kommer du til at arbejde professionelt med design og udvikling af webløsninger, spil og mobile tjenester, kommunikation på sociale medier, digital video, programmering samt innovation og ideudvikling.
Du får input til at designe innovative interaktive digitale multimedieprodukter, hvor brugerne er i centrum.
Undervejs i din uddannelse har du en tæt kontakt til erhvervslivet, der stiller opgaver eller holder oplæg.