Uddannelsen til datamatiker i Esbjerg og Sønderborg giver dig kompetencer til at udvikle software samt håndtere IT i virksomheder. Du bliver udfordret i projekter i samarbejde med lokale virksomheder.
Uddannelsen til datamatiker er en eftertragtet uddannelse blandt erhvervslivet. Du lærer at arbejde med systemudvikling og programmering.
Datamatikeruddannelsen består af en række fag, der kombinerer softwareudvikling og programmering. En datamatiker har en bred viden inden for systemudvikling, systemkonstruktion og arbejder med udvikling, implementering og drift af it-systemer i virksomheder. Du bliver dygtig til kodning, men du får også viden om virksomhedsstrukturer, overblik over komplekse databaser og redskaber til at yde support til brugerne af systemet.
Uddannelsen til datamatiker er en 2,5 års videregående uddannelse fordelt på 5 semestre. Uddannelsen er opdelt i obligatoriske fag, valgfag, praktik samt afsluttende eksamensopgave.
Der er følgende obligatoriske områder:
Programmering
Systemudvikling
Teknologi
Organisationsteori
Valgfagene tager udgangspunkt i aktuelle teknologier, samt relevant viden.
Praktik
På dit 5. semester skal du i praktik. Du bestemmer selv om praktikken skal foregå i en virksomhed i Danmark eller i udlandet.
Udlandsophold
På Erhvervsakademi SydVest har du mulighed for at komme til udlandet som en del af din uddannelse. Du kan både vælge at tage et semester i udlandet eller tage din praktik i udlandet. Læs mere her.
Studerende på datamatikeruddannelsen er berettiget til SU. Når du er blevet optaget på uddannelsen, kan du søge SU, men du skal være opmærksom på, at du tidligst kan søge SU en måned før den måned, du kan få SU fra.
Har du for eksempel ret til SU fra september, kan du tidligst søge fra den 1. august. Du er først SU-berettiget til en måned på en uddannelse, når man starter før den 20. i måneden. Dvs. starter du på en uddannelse den 21. august og derefter, så er du først SU-berettiget til SU fra september måned.
Ansøg
Du skal søge SU direkte på hjemmesiden www.SU.dk
Vejledning: Har du brug for vejledning i forbindelse med din SU kan du henvende dig til vores SU vejledere på mail.