Om os Nyheder
EASV dimittender startede egen virksomhed

EASV dimittender startede egen virksomhed

20.03.2023

Dilan, Rimon og Nikolaj, der alle har studeret ved Erhvervsakademi Sydvest, laver nu IT-løsninger i deres helt egen konsulentvirksomhed, Sharkware.

Dilan Rashied, Rimon Bassem Hanna Issa og Nikolaj Kielstrup Rasmussen har alle en uddannelsesbaggrund fra IT & Medier ved Erhvervsakademi Sydvest. I dag er de professionelle partnere, der driver virksomheden Sharkware.

Sharkware er et Esbjerg-baseret konsulenthus, der laver skræddersyede IT-løsninger til virksomheder. Det kan eksempelvis være apps og sikre cloudløsninger, og det kan også være rådgivning inden for hardware og software.

Her fortælle de tre dimittender, hvordan deres erhvervsakademiuddannelsen har været en vigtig brik på vejen, fordi den bragte dem tættere på erhvervslivet gennem bl.a. masser af virksomhedsbesøg og en praktikperiode.

Den gav mod til den videre rejse – også som selvstændige.

Som Rimon siger:

– Erhvervsakademiuddannelsen er guld værd, for det gav os en masse erfaringer at bygge videre på.

Hvad er jeres råd til andre dimittender, der drømmer om at blive selvstændige?

– Opbyg erfaring. Det er vigtigt, at du har noget konkret, du kan vise potentielle kunder, siger Rimon.

Dilan tilføjer:

– Lav også en opsparing, du kan leve af et par måneder i starten. Derudover skal du tro på, at det du gør er det rigtige – og ellers bare kaste dig ud i det!

Hvad husker I bedst om underviserne?

– De formår at gøre undervisningen spændende, samtidig med de giver en masse gode eksempler fra deres egen tid på arbejdsmarkedet. På den måde bliver  undervisningen konkret og ikke alt for teoretisk. Der var også bare en fed stemning og nogle fede lokaler, husker Dilan.

Han fremhæver, at man lærer meget mere end blot det faglige på et erhvervsakademi:

– Mange programmører er vildt gode til at kode, men de er ofte udfordrede på det sociale. Det er vigtigt, at man også er en teamplayer for at få succes som programmør. Hos Erhvervsakademi SydVest lærte vi, hvordan man arbejder sammen som et hold.

Hvilken karakter vil I give studietiden ved erhvervsakademiet på en skala fra 1 til 10, hvor 10 er toppen?

– 10! Lærerne var gode, inspirerende og sjove, og der var et godt fællesskab på studiet. Praktikperioden var også superfed. Når du er færdiguddannet datamatiker, så er der gode jobmuligheder og en god løn.

 

Uddannelser inden for IT & Medier ved Erhvervsakademi SydVest

Datamatiker

Uddannelsen Datamatiker er en eftertragtet uddannelse af erhvervslivet. Du lærer at arbejde med systemudvikling og programmering.

Uddannelsessteder: Esbjerg, Sønderborg og Tønder.

Læs mere om uddannelsen, optagelseskrav og lignende: klik her.

Multimediedesigner

På uddannelsen Multimediedesigner får du kompetencer inden for en bred vifte af digitale og analoge medier. Du lærer bl.a. designe hjemmesider og udvikle grafisk design.

Uddannelsessteder: Esbjerg og Sønderborg.

Læs mere om uddannelsen, optagelseskrav og lignende: klik her.

Softwareudvikling

På uddannelsen Softwareudvikling arbejder du med design og konstruktion af store datatunge distribuerede IT-systemer. Uddannelsen i softwareudvikling bygger videre på uddannelsen Datamatiker.

Uddannelsessteder: Esbjerg og online.

Læs mere om uddannelsen, optagelseskrav og lignende: klik her.

Webudvikling

På uddannelsen Webudvikling lærer du at arbejde med udvikling af websites inden for World Wide Webs standarder som platform for applikationer samt web-indholdssystemer. Uddannelsen bygger videre på Multimediedesigner og Datamatiker.

Uddannelsessted: Esbjerg

Læs mere om uddannelsen, optagelseskrav og lignende: klik her.