Cyberangreb er en af de største udfordringer for både virksomheder og samfund – og der mangler specialister til at stoppe dem. På 3½ år kan du blive den, der beskytter systemer, data og infrastruktur mod hackerangreb og digitale trusler.
Uddannelser
Cybersikkerhed
Professionsbachelor

cyber­sikkerhed

Varighed
3,5 år
Økonomi
SU
Studiestart
Januar
August
Lokationer
Esbjerg
Sprog
Dansk
Næste ansøgningsfrist:
15. december 2025
Hold dig opdateret
Modtag nyheder fra Erhvervsakademi SydVest om Åbent Hus arrangementer og ansøgningsfrister
Ansøg nu

Vil du være med til at beskytte vores digitale fremtid? Søg ind på professionsbacheloren i cybersikkerhed på Erhvervsakademi SydVest (EASV) i Esbjerg.

Uddannelsen Cybersikkerhed kombinerer teknisk viden med masser af praktisk erfaring, så du er klar til jobbet fra dag ét. Du arbejder med de nyeste værktøjer, virkelige cases og kommer i praktik i en virksomhed undervejs.

Derfor skal du vælge at læse cybersikkerhed hos os:

  • Undervisning tæt koblet til virkeligheden og aktuelle trusler

  • Praktik, hvor du afprøver dine kompetencer i en virksomhed

  • Adgang til et stærkt netværk og gode karrieremuligheder – både i Danmark og internationalt

Cybersikkerhed er en professionsbachelor på 7 semestre (3½ år). Efter 4 semestre (2 år) kan du vælge at afslutte med en erhvervsakademiuddannelse i Operationel Cybersikkerhed. Den giver dig kompetencer til at arbejde med drift og support af cybersikkerhedsløsninger i både store organisationer og mindre virksomheder.

Hvis du fortsætter på bacheloren, læser du yderligere 3 semestre (1½ år) og får en fuld bachelorgrad.

I løbet af uddannelsen arbejder du med følgende kerneområder:

Cybersikkerhedsledelse, governance og processer
Du lærer, hvordan man udvikler og gennemfører strategier, der styrker sikkerhedskulturen og sikrer, at organisationer lever op til gældende standarder og krav.

Netværkssikkerhed og arkitektur
Du får indsigt i, hvordan man designer og beskytter komplekse netværk mod cyberangreb – med de nyeste teknologier og metoder.

Software-, datasikkerhed og automatisering
Du lærer at skabe sikre løsninger gennem programmering, datahåndtering og automatisering af opgaver inden for cybersikkerhed.

Undervejs har du også mulighed for at tone din uddannelse gennem valgfag – fx inden for kryptografi, forensic analyse (cyberdetektivarbejde), mobilsikkerhed, cyberpsykologi eller organisation og samfund.

Pædagogiske værdier

Klik her for at læse om uddannelsens pædagogiske værdier.

PRAKTIK

På dit 6. semester skal du i praktik. Du bestemmer selv, om praktikken skal være i en virksomhed i Danmark eller i udlandet.

UDLANDSOPHOLD

På Erhvervsakademi SydVest har du mulighed for at komme til udlandet som en del af din uddannelse. Du kan både vælge at tage et semester i udlandet – og at tage din praktik i udlandet. Læs mere her.

For at blive optaget på uddannelsen i cybersikkerhed, skal du have én af følgende uddannelser:

  • STX, HF, HHX, HTX, EUX eller særligt hf-forløb for fremmedsprogede (GIF) samt Matematik B og Engelsk B.
  • Erhvervsuddannelse varende minimum 3 år samt Matematik B og Engelsk B.

Bemærk at de specifikke adgangskrav skal være bestået.

Optagelse

Kvote 1

Du skal søge via kvote 1, hvis du har en gymnasial eksamen.

Ansøgningsfristen i kvote 1 er 5. juli kl. 12.00.

Kvote 2

Du skal søge via kvote 2, hvis du har et andet adgangsgrundlag end en gymnasial eksamen.

Ansøgningsfristen i kvote 2 er 15. marts kl. 12.00.

Optagelse

Du kan læse om ansøgning og optagelse under Optagelsesinfo & FAQ.

Besøg os

Er du interesseret i at høre mere om Cybersikkerhed-uddannelsen på Erhvervsakademi SydVest, er du altid velkommen til at besøge os. Se hvordan her.

Med en uddannelse i cybersikkerhed får du følgende titel: professionsbachelor i cybersikkerhed (på engelsk: Bachelor of Cyber Security).

Hvorfor skal du overveje denne uddannelse?

Der er brug for flere, der kan sikre vores digitale verden – og behovet vokser hele tiden.

Med en professionsbachelor i cybersikkerhed bliver du en eftertragtet medarbejder i både private virksomheder, offentlige organisationer og internationale miljøer.

Du bliver den, der beskytter virksomheder og organisationer mod cyberangreb og udvikler sikre og effektive løsninger.

Efter studiet kan du blandt andet arbejde som:

  • IT-sikkerhedsanalytiker
  • IT-sikkerhedsarkitekt
  • Udvikler med speciale i cybersikkerhed
  • IT-administrator med fokus på cybersikkerhed

SU

Studerende på uddannelsen i cybersikkerhed er berettiget til SU. Når du er blevet optaget på uddannelsen, kan du søge SU, men du skal være opmærksom på, at du tidligst kan søge SU en måned før den måned, du kan få SU fra.

Har du for eksempel ret til SU fra september, kan du tidligst søge fra den 1. august. Du er først SU-berettiget til en måned på en uddannelse, når man starter før den 20. i måneden. Dvs. starter du på en uddannelse den 21. august og derefter, så er du først SU-berettiget til SU fra september måned.

Ansøg

Du skal søge SU direkte på hjemmesiden www.SU.dk
Har du brug for vejledning i forbindelse med din SU kan du henvende dig til vores SU vejledere på mail.

Spørgsmål til uddannelsen?

Optagelsesinfo & FAQ Hold dig opdateret

Studielivet på Erhvervsakademi SydVest

Oplev studiemiljøet