Uddannelsen i softwareudvikling bygger videre på din uddannelse som datamatiker. Uddannelsen er ideel for dig, der gerne vil designe og konstruere store it-systemer. Du lærer at håndtere back-enden på store distribuerede it-systemer, baseret på store databaser.
Du får viden og kompetencer til at håndtere store it-udviklingsprojekter og lærer at bruge forskellige databasetyper. Du lærer også at nyudvikle eksisterende systemer. Samtidig lærer du at håndtere og formidle processen omkring softwareudvikling.
Om at studere online
Softwareudvikling online er et fuldtidsstudie og har samme høje aktivitetsniveau som den klasserumsbaserede undervisning.
Det er et fleksibelt studie, hvor du kan følge undervisningen fra den geografiske placering, der passer dig bedst – oftest på de tidspunkter du ønsker.
Der er ikke krav om fysisk tilstedeværelse. Alt på dette undervisningsforløb foregår online inkl. eksamener.
Samtidig vil du have adgang til studievejledning, SU-vejledning og IT-vejledning i samme omfang som studerende med fysisk tilstedeværelse.
Hvis du ønsker det, kan du få faglig sparring og vejledning gennem fysisk tilstedeværelse i Esbjerg.
Du tilbydes også at deltage i faglige og sociale arrangementer med fysisk tilstedeværelse.
Undervisningen
Som onlinestuderende ved Erhvervsakademi SydVest anbefales gruppearbejde, men det er ikke et krav.
Der vil løbende være kontakttid online med underviserne. Kontakttiden og vejledning er placeret inden for normal arbejdstid.
Resten af tiden skal du f.eks. løse opgaver, se videoer eller læse faglitteratur. Denne online fuldtidsuddannelse kræver en arbejdsindsats på ca. 42 timer om ugen.